Generelle

Neymar til Copa America

Brassernes landstræner forsikrer fodboldverden. Neymar spiller Copa America.

Vidste man det ikke allerede efter venskabskampen mod Skotland på Emirates Stadium, så har den brasilianske landstræner gjort det helt klart. Neymar er 100 % en del af Brasiliens kommende Copa America-trup til turneringen i Argentina, der starter i starten af juli.

- Neymar kommer med til Copa America. Det forsikrer jeg, udtaler Mano Menezes i dag til brasilianske Lance.

Også Neymars unge klubkammerat Paulo Henrique Ganso forventes at få en plads i truppen. Santos-spilleren har været i flyvende form siden han kom tilbage fra en længere skadespause.