Generelle

Pep skal være Red Devil

Manchester United er i gang med at planlægge Sir Alex afgang og indsætte fodboldens største trænertalent.

Manchester United har intensiveret deres jagt og
interesse i at indsætte Barcelonas mestertræner Josep Guardiola.

følge The News of The World er
Manchester-klubben i gang med at forhøre Guardiola om mulighederne for, at han
tager efter Sir Alex Ferguson indenfor to år.

Barca-træneren fik forleden besked på at
beslutte sig om sin Barcelona-fremtid inden påske af præsident Joan Laporta. Guardiolas
kontrakt udløber nemlig til sommer. Men den karismatiske catalaner er
afventende og har ikke travlt. Han venter nemlig på resultatet af sommerens
præsidentvalg i Barcelona, som kan være afgørende for, om Pep ønsker at blive
under de efterfølgende forhold.

United har derfor set sig muligheden for at
hente Guardiola til Old Trafford fra næste sæson. Her skal han fungere i en
trænerrolle under Sir Alex Ferguson, hvorefter han skal overtage legendens
trænersæde efter 12 måneder.

- Jeg er blevet kontaktet
af en klub, men der er ikke blevet diskuteret penge eller sportslige projekter.
Sådan noget som det må Pep beslutte sig for, siger Guardiolas agent, José Maria
Orobigt.

Den 38-årige Guardiola skulle angiveligt været
Fergusons eget ønske til at overtage efter ham, når han beslutter sig for at
trække sig tilbage indenfor de næste par år.