Generelle

Se her: Disse lande skal med Danmark til Sydafrika

Danmark kvalificerede efter sejren over Sverige til VM. Mange af de stærke nationer deltager også i næste sommers slutrunde, og det lægger op til en fodboldfest. I alt 19 nationer har kridtet fanen, og vendt den mod Afrika.

Vi gjorde det igen" Og er igen klar til en slutrunde for
første gang siden EM i Portugal 2004. Men der er flere stærke hold, der skal
samme vej, og der vil igen være brug for heldet hvis succesen skal fortsætte i
Sydafrika.

I Afrika er to lande klar. Didier Drogba sikrede med sin
udligning mod Malawi at Elfenbenskysten er klar til sin blot anden slutrunde.
Allerede i september blev det første afrikanske hold VM-klar, da Michael Essien
sendte Ghana til sin anden slutrunde.

Asien har fire hold klar, og det kan føre til politiske
spændinger. Både Syd- og Nordkorea skal spille på de sydafrikanske baner, og
koreanerne fra nord er med for første gang, siden man nåede kvartfinalerne i
1966. Japan er med igen. Og så har Australien sniget sig med på et Asien-pas.

Danmark og Serbien er i Europa blandt alle de store med til at føre euroen til Afrika. Tyskland,
Holland, Spanien, England og Italien vidner alle om, at fodbolden også til
næste års slutrunde vil indeholde fodbold på et højt niveau.

USA og Mexico har endnu engang domineret den
mellemamerikanske kvalifikation, og tiden må vise om overraskelser som Honduras
ender med at komme med.

Argentina vandt heldigt i overtiden over Peru og er stadig
med i kapløbet om de eftertragtede VM-billetter. Arvefjenderne fra Brasilien er
allerede klar sammen med Chile og Paraguay.

Til sidst må vi ikke glemme værtsnationen Sydafrika, som på
grund af værtskabet er direkte kvalificeret. De tabte i går en venskabskamp til
Norge 1-0 på en kunstgræsbane.