Video : Tipsbladet
Generelle

Sørloth blev topscorer med hattrick: Der findes ikke bedre liv

Alexander Sørloth er igen topscorer i den bedste række i Tyrkiet, efter han scorede hattrick for Trabszonspor. Den tidligere FC Midtjylland-angriber har stor succes efter det magre ophold i Crystal Palace.

Denne måned er det to år, siden FC Midtjylland solgte Alexander Sørloth til Crystal Palace. Men hvor nordmanden var en stor succes i Herning og Ikast, lykkedes han aldrig i det sydlige London.

Sørloth scorede ét mål i 20 kampe for Palace, inden klubben udlejede ham i januar 2019 til KAA Gent. Også der var succesen begrænset, men det samme kan man ikke ligefrem sige om angriberens ophold i Trabzonspor.

Læs også:Tidligere FCM-profil: Jeg savner da MCH Arena en smule

Siden i sommer har Sørloth spillet 18 ligakampe og scoret 15 mål i den bedste række i Tyrkiet. Senest scorede han hattrick, da Trabzonspor bankede Kasimpasa 6-0 søndag. Dermed er den tidligere FC Midtjylland-spiller igen øverst på topscorerlisten.

- Han har haft en helt fantastisk udvikling, er kommet til et hold, som passer ham godt, og har fået den rolle, som han virkelig ønsker. Der findes ikke et bedre liv end det, han har nu. Han sætter virkelig pris på det, der sker lige nu, men jeg tror, han er lidt overrasket over, hvor godt miljøet på holdet er, siger Alexander Sørloths far, Gøran Sørloth, til VG.

Læs også:AaB-midt og tidligere FCM-angriber holder liv i spinkelt norsk EM-håb

24-årige Sørloth overhalede med sine tre mål den tidligere Newcastle-angriber Papiss Demba Cissé på topscorerlisten. Selv om han har rundet de 34 år, har han stadig scoret 13 gange i 15 kampe i denne sæson.

Alexander Sørloth er udlejet fra Crystal Palace til Trabzonspor. Den lejeaftale gælder dog for både denne og næste sæson. Derefter har han stadig et år tilabge af kontrakten i Premier League.

Læs også:Spansk overtidsscoring og sen Sørloth-kasse: Sådan ser det ud i gruppe F

Læs også:Alexander Sørloth skifter til tyrkisk fodbold

Læs også:Ingen Sørloth i bytte: Crystal Palace byder på Brentford-profil