Generelle

Van Gaal - årets træner og mulig klub-præsident

AZ vil have FC Bayerns træner som ny præsident og Co Adriaanse som ny træner

Louis van Gaal har haft meget behersket succes i sit første halve år i Bayern München, men i Holland er han netop kåret til årets træner. Det var ham, der i sommer gjorde AZ til hollandsk mester. Og nu Alkmaar-klubben have Van Gaal tilbage, skriver Algemeen Dagblad, der præsenterer en hemmelig plan gående ud på, at vennerne Van Gaal og Co Adriaanse skal have førende roller.

Sidstnævnte som træner til sommer efter interim-løsningen Dick Advocaat, og Van Gaal som ny præsident efter fallenten Dirk Scheringa, hvis personlige konkurs truer med at rive AZ i faldet. Hans bank, DSB, er hovedsponsor i AZ.

Adriaanse var også træner i AZ fra 2002 og tre år frem, indtil Van Gaal kom til, mens sidstnævnte jo skal købes fri af FC Bayern, hvis planen skal realiseres her og nu, men kilder tæt på AZ-ledelsen bekræfter, at både Van Gaal og Adriaanse fortsat nærer varme følelser til Alkmaar-klubben i en grad så markante comebacks slet ikke kan udelukkes.