Generelle

Poulsen-rådgiver: Barcelona-rygte uhyre smigrende

Danske Christian Poulsen er i flere omgange blevet sat i forbindelse med FC Barcelona, men landsholdsspillerens rådgiver

Christian Poulsen var i startopstillingen, for Juventus, da holdet tirsdag aften tog et stort skridt nærmere næste runde af Champions League med en udesejr over Maccabi Haifa på 1-0.

Den danske landsholdsspiller har flere gange siden skiftet til Juventus været rygtet væk fra den italienske storklub. Først på grund af manglende spilletid, men på det seneste mere på grund af sine kvaliteter på banen.

Den spanske storklub er i flere omgange blevet nævnt som interesseret i Christian Poulsen og senest i sidste uge kom der via spanske medier nyt liv i rygterne.

- Jeg har også set, hvad der bliver skrevet i medierne. Det er bestemt uhyre smigrende for Christian overhovedet at blive sat i forbindelse med en storklub som FC Barcelona, siger Christian Poulsens advokat Jørn Bonnesen til tipsbladet.dk.

- Vi forholder os dog til virkelighedens verden, som er, at Christian har det godt i Juventus, hvor han er tilbage på holdet.

- Der er ikke noget konkret omkring et klubskifte, og vi tager den med ro. Christian er ægtemand, er blevet far, hvilket også er ting, der også spiller ind i overvejelserne omkring et klubskifte, siger Jørn Bonnesen.

Læs også: Christian Poulsen: Det er lidt vildt

Christian Poulsen skiftede til Juventus fra Sevilla i sommeren 2008.