Generelle

Redknapp: Flamini får varm modtagelse

Milans franske slider Mathieu Flamini skal regne med at haev publikum på nakken i aftenens Champions League-kamp mod Tottenham.

I det første opgør i Champions League-ottendedelsfinalen mellem AC Milan
og Tottenham udviklede der sig en aldeles hadsk stemning blandt de to
holds spillere. En af episoderne var i forbindelse med
Milan-midtbanespillerens Mathieu Flaminis vanvidstackling mod
Tottenhams Vedran Corluka.

Franskmanden burde have haft rødt kort efter tacklingen men slap og er
dermed klar til aftenens returkamp, hvor Londonholdet skal fosvare den
overraskende 1-0-sejr fra det første møde.

Tottenhams manager er ikke i tvivl om hjememholdets fans vil give Flamini en hed aften på White Hart Lane.

- Lige meget, hvad jeg siger, vil han få en varm modtagelse. Det var en
slem tackling i det første opgør. Han ved, hvad der venter, og jeg er
sikker på, han har prøvet det før, siger Harry Redknapp.

- Han fik ikke noget rødt kort, så han kan spille. Det har jeg ikke noget problem med. Vi er nødt til at se frem.

Til gengæld må AC Milan undvære Gerard Gattuso, der har karantæne efter
sine voldsomme reaktioner mod blandt andre Tottenhams assistenttræner
Joe Jordan under og efter kampen i Milano.

Følg Tottenham- AC Milan LIVE på tipsbladet.dk