Video : Tipsbladet
Landshold

Højbjerg om behandling af Premier League-kolleger: Noget svineri

Pierre Emile Højbjerg er klar og kontant i sin holdning den racisme, der ramte engelske spillere i denne omgang af EM-kvalifikationen.

Pierre-Emile Højbjerg var med fra start, da det danske landshold tirsdag sænkede Luxembourg med sikre 4-0.

Han kunne glæde sig over godt spil på banen - både fra ham selv og for holdet i testkampen. Men da temaet i mixed zone blev rettet over på den racisme, der har været et tema i EM-kvalifikationens aktuelle runder, skiftede humøret.

Læs også:Lucas Andersen: Vil kickstarte min landsholdskarriere igen

Den danske midtbane-slider spiller til dagligt i den engelske Premier League, og netop det engelske landshold oplevede racismens grimme ansigt, da holdet spillede på udebane mod Bulgarien mandag aften.

Kampen måtte af flere gange afbrydes på grund af tilskuer-gruppers racistiske råb mod flere engelske spillere, og Pierre Emile Højbjerg lægger ikke skjul på, hvad han mener om den slags.

Læs også:Finland jubler: Der findes intet større end at spille om en EM-plads

- Det hører ingen steder hjemme, og det er noget svineri. Det er ikke mig, der skal bestemme konsekvenserne. Jeg synes bare, det er vigtigt, at man får slået hårdt ned på de personer, der har gjort det, siger Pierre Emile Højbjerg til bt.dk

De engelske spillere, som blev udsat for bulgarsk racisme var Manchester City-spilleren Raheem Sterling og Aston Villas Tyrone Mings. Men i stedet for at nægte at spille, bed det engelske hold ubehagelighederne i sig og lod i stedet støvlerne gøre arbejdet, da det endte med en knusende sejr på hele 6-0 - to af målene scoret af Raheem Sterling.

Sagen fra Bulgarien får med stor sikkerhed konsekvenser for det bulgarske landshold, der allerede tidligere i EM-kvalifikationen er blevet sanktioneret af UEFA på grund racistiske ytringer fra holdets fans. 

Læs også:Her er kravet: Sådan kommer Danmark til EM

Læs også:Norge raser: Rumænien havde 30.000 tilskuere til lukket kamp

Læs også:Eriksen udgik med skade mod Luxembourg: Tror ikke, det er slemt

Læs også:Robert Skov om vennen Dolberg: Der ligger store følelser bag

Læs også:FIFA-præsident raser efter racisme-kamp i Bulgarien: Vil indføre livstidsstraffe

Læs også:Bulgarsk boss kvitter jobbet efter skandalekamp

Læs også:Rascisme: Norge er klar til udvandre fra banen i skæbnekamp

Læs også:Hørte ikke racisme-råb - landstræner skyder på engelske fans: Uacceptabelt