Tunesien overrasker og giver Mahrez og Algeriet panderynker
Foto: Mike Egerton/Polfoto
Landshold

Tunesien overrasker og giver Mahrez og Algeriet panderynker

Algeriet tabte torsdag til Tunesien og står nu med meget ringe muligheder for at avancere ved African Cup of Nations.

2017-udgaven af African Cup of Nations er stadig ung, men torsdag så vi en af turneringens første overraskelser, da Tunesien formåede at slå Algeriet med 2-1.

Algeriet var inden turneringen udråbt som en spændende outsider med navne som Leicester-duoen Mahrez og Slimani, samt blandt andre Napoli-backen Ghoulam.

Men ikke desto mindre er Algeriet nu meget tæt på at ryge ud før det knapt er begyndt. Med nederlaget til Tunesien har holdet kun et point for to kampe, da det i åbningsrunden blev til 2-2 mod Zimbabwe.

Algeriet har nu to point op til Tunesien og Senegal inden gruppespillets sidste runde. Senegal, der er blandt turneringens favoritter har dog en kamp i hånden, som de spiller torsdag aften mod Zimbabwe.