En af de helt store oplevelser i Superligaen i efteråret ser ud til at forlade dansk fodbold forud for forårssæsonen.
Som Tipsbladet fredag aften har afsløret, er Lyon tæt på at købe Noah Nartey i en samlet pakke på 75 millioner kroner.
Dermed venter en særdeles spændende udfordring for Brøndby-stjernen, der med stor sandsynlighed skal spille for et af topholdene i Ligue 1 fremadrettet.
Men det er faktisk ikke mere end et halvt år siden, at Lyon var involveret i en gigantisk skandale, hvor den franske traditionsklub blev tvangsnedrykket til Ligue 2 på grund af økonomiske problemer. Meldingerne gik på en gæld på voldsomme 1,3 milliarder kroner. En katastrofal udvikling for klubben, og en historie, der trak overskrifter i hele Europa.
– Det er en af de største skandaler i europæisk fodbold, at så stor en klub tvangsnedrykkes. Det må det være. Det er virkelig voldsomt, og det er da vildt dramatisk. De er faldet fra i takt med, at PSG har overtaget tronen, men Lyon har stadig været at opfatte som en af fransk fodbolds største klubber, lød det blandt andet fra TV 2‘s fodboldekspert Morten Bruun tilbage i juni, da nyheden om tvangsnedrykningen kom ud.
Beslutningen om at tvangsnedrykke Lyon blev efterfølgende omgjort, efter at Lyon var i stand til at komme med økonomiske garantier, hvilket blev vurderet til at være tilstrækkeligt til at give klubben endnu en sæson i den bedste række. I forbindelse med hele skandalen om tvangsnedrykningen trådte den daværende Lyon-ejer John Textor tilbage.
Tilbage i 2023 trak Lyon også overskrifter i Danmark, da klubben hentede den daværende FC Nordsjælland-stjerne Ernest Nuamah i en spøjs transfer, hvor ghaneseren først blev solgt til belgiske Molenbeek, for derefter at blive udlejet til Lyon. En manøvre, der dengang fik den daværende chefredaktør på papirversionen af Tipsbladet, Troels Bager Thøgersen, til at komme med en hård kritik.
– Jeg havde undret mig over, at det tog så lang tid, men nu har vi jo forklaringen: John Textor og Lyon skulle have bøgerne til at stemme. Jeg får en dårlig smag i munden, når jeg læser denne manøvre. For mig at se kører Lyon og Molenbeek lige til kanten af, hvad der er tilladt ifølge fodboldens regler. Man kunne godt argumentere for, at det her er en såkaldt bridge transfer, hvor man henter en spiller til en klub via en tredjepart, hvor det aldrig er meningen, at spilleren skal spille. Den slags er forbudt ifølge FIFA’s regler, der udtrykkeligt forbyder bridge transfers, lød det blandt andet fra Troels Bager Thøgersen dengang.
Med John Textors afgang og den afværgede tvangsnedrykning ser situationen i dag meget lysere ud for Lyon, der i øjeblikket ligger på femtepladsen i Ligue 1.
LIVE
TransferLIVE: Tottenham henter forsvarsspiller
OPTAKT
Optakt: Mexico – Sydafrika
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
INTERVIEW
Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben
INTERVIEW
Stortalent gratis til FC København: ‘Han er unik’
AVIS
‘Det er slut’
EKSKLUSIVT
Her er BIF’s ukendte træner: AaB-fan og skolelærer
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
TOPNYHED
Fatter intet af Barcas AC-beslutning: Hensynsløst!
NYHEDER
Hamburger SV afviser at møde Superliga-klub
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
TRANSFER
Salah i uventet skifte? Kræver voldsom løn
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
EKSKLUSIVT
Tæt på vild Superliga-handel – får option
EKSKLUSIVT
Bekræfter ny drejning for Clement Bischoff
FANKLUBBEN
En af de bedste i Superligaen: Tak Thomas Nørgaard
MEDIE
Mathias Jensen kan få kæmpe hyre i Panathinaikos
NYHEDER
Storklub har kontaktet Brøndby
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
MEDIE
Han er topfavorit til at erstatte Kent Nielsen
AVIS
OB jagter tidligere Superliga-profil
MEDIE
Han bliver cheftræner i Brøndby
Avis: Derfor afviser Ian Subiabre skifte til FCM
TOPNYHED
Thomas Nørgaard: Derfor tager jeg til Brøndby
MEDIE
Meldes færdig – de er ‘besat’ af Ter Stegen
TRANSFER
Afslører: Storklub missede Højlund
Supercomputer: De vinder VM
TOPNYHED
Tragisk: Tidl. Esbjerg-spiller er død – blev 27 år
TOPNYHED
Bud på 1,12 milliard afvist
TRANSFER
Dansk stortalent meldes færdig – bejlere står i kø
NYHEDER
Jens Rohde kræver DBU-handling efter VM-afvisning
TOPNYHED Giver bud på ny Brøndby-træner: I griner, men…
TOPNYHED
Klubpræsident udtaler sig om Simsir
MEDIE