Ligue 1

PSG og Marseille sejrede

Både Paris SG og Marseille fik en 2-1 sejr over henholdsvis Toulouse og Nancy.

De to store franske klubber, Paris SG og Marseille, skulle forsøge at holde trit med topholdene Rennes og Lille, da de mødte henholdsvis Toulouse og Nancy.

Paris SG tog hjemme imod Toulouse, som er placeret midt i den bedste franske række, og Søren Larsens tidligere klub kunne ikke hindre Paris SG i at vinde kampen med 2-1.

ParisSG kom foran på et mål af forsvarsspilleren Armand, inden Toulouses Gunino med sit selvmål øgede føringen. Tabanou reducerede til 2-1, som blev kampens resultat.

Marseille sejrede

Champions League-aktuelle Marseille vandt over Nancy med 2-1.

Begge Marseilles mål blev scoret af kantspilleren Ayew efter, at Feret havde bragt Nancy foran efter 34 minutters spil.

Resultaterne betyder, at Marseille nu har 45 point og er på en tredjeplads, imens PSG er lige efter med 44 point.