Premier League

Benitez: Gerrard og Torres bliver

Liverpool har haft et skidt efterår, senest med et nederlag på 2-1 til Arsenal på Anfield. Men Rafael Benitez lover nu, at Torres og Gerrard ikke bliver solgt, på trods af vedvarende rygter.

Rafael Benitez lovede i går, at Liverpool slutter i top fire. Nu lover den spanske træner også, at stjernerne Fernando Torres og Steven Gerrard ikke skal nogle steder. De to har ellers været rygtet til Manchester City, Chelsea og Real Madrid over en længere periode.

- Jeg har talt med Torres og Gerrard om fremtiden, og de var begge meget positive, siger Rafael Benitez til The Times.

Liverpools sæson er ikke gået efter planen. I Premier League er klubben for langt efter Chelsea og Manchester United til, at de kan vinde titlen, og samtidig er klubben ude af Champions League. Det får dog ikke Benitez til ryste i bukserne, for med Europe League og FA Cuppen har "The Reds" stadig muligheden for at vinde trofæer denne sæson.

- Det har ikke været en fantastisk sæson indtil videre, men vi har stadig meget at spille for. De (Torres og Gerrard red.) ved, at vores situation har været anderledes i forhold til andre klubber, og det er vi nødt til at leve med, siger Benitez.

Rafael Benitez fejrer i morgen sin kamp 100 som Liverpool-træner. Det sker, når Wigan kommer på besøg på Anfield.