Premier League

Chelsea vandt engelsk topbrag

Med to scoringer i de sidste ti minutter satte Chelsea Manchester City på plads i den engelske topkamp.

Chelsea er nyt hold på tredjepladsen i den engelske Premier League. Det står klart efter, at de forsvarende mestre søndag eftermiddag besejrede Manchester City i storkampen på Stamford Bridge.

2-0 vandt Chelsea, og dermed kan man vist roligt konstatere, at holdets krise midtvejs i sæsonen er passeret.

Hjemmeholdet var længe om at sætte tingene på plads og med blot ti minutter tilbage af kampen stod der stadig 0-0 på måltavlen. Men så dukkede nyindkøbte David Luiz op og bragte Chesea foran med 1-0.

Efterfølgende satsede Manchester City butikken for at komme på at udligne. Dette medførte naturligvis blottelser i den modsatte ende, det det udnyttede Ramires i kampens sidste minut og gjorde det til slutresultatet 2-0.

Eneste negative emne i Chelsea må fortsat siges at være Fernando Torres, der endnu ikke har scoret et eneste mål for London-klubben siden skiftet fra Liverpool i januar.