Premier League

Hernandez reddede United

Endnu engang reddede Javier Hernandez tre point hjem til Manchester United i dagens kamp mod Everton

Længe så det ud til, at Manchester United ville åbne et lille hul til forfølgerne Arsenal og Chelsea, men efter en 1-0-sejr over Everton øger United i stedet forspringet i toppen af Premier League til ni point inden weekendens øvrige kampe. Javier Hernandez blev helten med et mål efter 83 minutter.

United spiller tirsdag en vigtig Champions League-semifinale mod Schalke, og det påvirkede startopstillingen, hvor blandt andre Darren Gibson fik en relativt sjælden startplads, mens spillere som Giggs, Carrick og Evra hvilede på bænken.

På trods af den svagere startopstilling, var det United, der dominerede hjemme på Old Trafford, dog uden at score i 1. halvleg, hvor Nani og Hernandez havde de bedste muligheden. Nani havde blandt andet en flad afslutning, som ramte en siddende Hernandez og gik til målspark.

I 2. halvleg fortsatte United dominansen, og mod slutningen hjemmeholdet etableret et stort tryk mod Tim Howards mål. Distin ramte blandt andet sin egen stolpe, men det var som så ofte før i denne sæson Javier Hernandez, der afgjorde kampen. Ved bagerste stolpe dukkede mexicaneren op, da der manglede syv minutter og headede et Valencia-indlæg i mål.

Med sejren cementerede United placeringen som nummer 1 i Premier League. Selv hvis Chelsea og Arsenal vinder deres kampe denne weekend mod henholdsvis West Ham og Bolton, vil de stadig have seks point til Ferguson og co. med fire kampe tilbage af sæsonen.