Premier League

Kvaliteten imponerer Redknapp.

Et flot London-derby rent spillemæssigt, men et ubrugeligt 3-3-resultat for begge hold.

- Det var én af de der kampe. En ægte klassiker.

Så god var kampen mellem Tottenham og Arsenal på White Hart Lane ifølge hjemmeholdets manager Harry Redknapp, der var imponeret over det høje niveau fra begge mandskaber i alle 90 minutter.

- Vi viser fantastisk karakter ved at komme tilbage fra 1-3. Arsenal var topklasse i den første halvleg. Det pressede os virkelig og var svære at have med et gøre. I anden halvleg gik chancerne derimod vores vej. Vi kunne bare ikke score det afgørende mål.

- Vi kom tilbage fra en umulig situation og havde chancer for at vinde. (…) Jeg kan ikke bede om mere, fortalte Redknapp til Skysports.

For Redknapps Tottenham-hold handler alt nu om at forfølge den Champions League-givende fjerdeplads, men den 64-årige manager indrømmer, at det ser svært ud.

- De har været favoritter fra starten på grund af deres trup. Vi slog dem med et par point i sidste sæson og de har spenderet 150 millioner pund for at komme forbi os. Men jeg kan ikke bede om mere. (…) Vi giver aldrig på.