Video : Tipsbladet
Premier League

Lyon-præsident afslører: Mourinho er tæt på at tage nyt job

José Mourinho afviste et jobtilbud fra Lyon, da han er tæt på at tiltræde i en ny trænerstilling for en anden klub, bekræfter den franske klubs præsident.

Trænersædet stod ellers ledigt for José Mourinho i Lyon, men portugiseren afviste, da han ifølge Lyon-præsident Jean-Michel Aulas er tæt på at blve udnævnt som manager for en anden, unavngiven klub.

- Vi delte nogle smigrende beskeder med hinanden via sms. Det var dejligt for alle involverede. Han accepterede ikke vores tilbud, for han har allerede valgt en anden klub, fortalte Aulas ifølge Get French Football News under et pressemøde torsdag morgen.

Mourinho skulle have erstattet Sylvinho, der blev fyret mandag aften efter en skuffende sæsonstart, og franske RMC kunne onsdag aften afsløre, at den tidligere Chelsea, Real Madrid og Manchester United-træner havde afvist at overtage trænersædet i klubben.

Mens vi andre holder vejret for at se, hvilken ny klub José Mourinho så i stedet er tæt på at blive træner for, så skulle Laurent Blanc i stedet være klar favorit til at overtage den franske traditionsklub i portugiserens sted.