Premier League

Officielt: Liverpool køber superangriber

Liverpool har netop offentliggjort købet af den nu tidligere Ajax-angriber Luis Suarez.

Så gik en af vinterens mest opsigtsvækkende handeler endeligt igennem. Helt som ventet køber Liverpool den uruguayanske landsholdsangriber Luis Suarez af hollandske Ajax Amsterdam.

De to klubber blev enige om en transfersum på 200 millioner kroner allerede i fredags, men først her til aften har Suarez bestået lægetjekket. Nu kan den sydamerikanske målsluger, der i sidste sæson scorede 35 mål i den hollandske Æresdivision, imidlertid kalde sig Liverpool-spiller.

Luis Suarez har fået en kontrakt på fem-et-halvt år i Liverpool. VM-stjernen har fået nummer syv i sin nye engelske klub.