Premier League

Ramires: Ancelotti spår mig stor fremtid

Chelseas brasilianske midtbanespiller, Ramires, skamroses af sin manager.

Det kører for Chelseas brasilianske midtbanemand, Ramires, der i den seneste tid har vist god form. Brasilianeren fortæller, at manager Carlo Ancelotti for nyligt har været ude med den helt store lovprisning af ham.

- Manageren er min største fan. Han har fortalt mig, at jeg kan blive den bedste brasilianer, som har spillet i Premier League nogensinde, siger Ramires ifølge The Sun.

I januar kom Ramires' tidligere holdkammerat fra Benfica, David Luiz, til Chelsea, og denne transfer er Ramires særdeles godt tilfreds med.

- Det har været svært at vænne sig til spillet i England - men det hele er blevet gjort langt nemmere nu når David Luiz er kommet til klubben. Jeg er langt gladere nu.

Begge spillere har mulighed for at følges langt hen ad vejen i deres karriere. Nu på klubplan, men også på det brasilianske landshold.