Premier League

Store roser til tidligere FCK-klippe

Fulhams manager, Mark Hughes, mener, at hans forsvarsprofil Brede Hangeland er på niveau med de bedste i ligaen.

Brede Hangeland har haft masser af succes i Premier League siden han skiftede fra FCK til Fulham. Han var blandt andet med til at kvalificere London-klubben til finalen i Euro League sidste sæson. De fine præstationer gennem længere tid har nu fået manager Mark Hughes til offentligt at rose den store nordmand.

- Brede er en af de spillere, hvor man ikke ved, hvor god han er, før man prøver at arbejde sammen med ham, siger Hughes til Sportinglife.com og fortsætter:

- Han er så god som boldspillende midterforsvarer kan blive.

Det kan blive svært for Fulham at holde på Hangeland, hvis han bliver ved med at holde et højt niveau.