Premier League

T. Sørensen: 1-0 på et lortemål er ok

Thomas Sørensen spiller FA Cup-semifinale søndag mod Bolton. Finalen er det altoverskyggende mål, og kønt spil er ikke et begreb, han og Stoke arbejder med.

Den danske landsholdsmålmand Thomas Sørensen er reserve for Asmir Begovic i Premier League, men i FA Cup'en er Sørensen manager Tony Pulis' mand. Derfor er det også forventet, at Sørensen står mellem stængerne, når Stoke søndag møder Bolton i semifinalen, der bliver spillet på det legendariske stadion Wembley.

Sørensen har ét mål for øje, og det er at vinde kampen og kvalificere sig til finalen, hvor City eller United fra Manchester venter.

- Der er forskellige måder at spille på, men så længe du har succés, er jeg ligeglad. Hvis vi vinder 1-0 på et lortemål, så tager vi den, siger Thomas Sørensen til

The Sentinel.

Danskeren glæder sig over, at Stoke trak Bolton og ikke én af de to Manchester-klubber i semifinalen. Det øger hans og holdets chancer for at ramme den finale, som de så inderligt drømmer om.

- Vi kunne have fået United eller City, som på papiret ville have været meget sværere. Jeg tror ikke, du får en bedre chance for at nå finalen, og jeg mener, at du bliver nødt til at til udnytte den chance. Boltons tilstand ligner vores. Vi har ændret os, efter vi kom i Premier League, og jeg er sikker på, at de også har ændret sig under Owen Coyle. Begge hold har deres muligheder i front, som vi kan bruge til at skabe succés. De har Davies (Kevin Davies

red.

), vi har Jones (Kenwyne Jones

red.

), påpeger Sørensen.

34-årige Thomas Sørensen fortæller desuden, at der ikke er noget nyt i forhold til hans kontrakt, som Stoke automatisk kan forlænge med et år. Selv ønsker han at få spilletid i Premier League, og han og klubben har derfor planlagt et møde, hvor de vil diskutere fremtiden.