,

Transfernyt om Philip Billing

Philip Billing er ombejlet denne sommer, hvor en del rumsterer omkring ham med få uger tilbage af transfervinduet.



Landsholdsbobleren Philip Billing er blevet et højaktuelt navn i det igangværende transfervindue.

Bold har beskrevet, hvordan både FC Midtjylland og FC København er muligheder for den fysisk stærke midtbanespiller, der var udlejet fra Bournemouth til Napoli i foråret.

Han har fortsat to år tilbage af sin aftale med Bournemouth og sidder på en stor kontrakt, men med et VM næste sommer, skal han have græs under fødderne for at gøre sig attraktiv for Brian Riemer.

Og spørgsmålet er så, om Bournemouth er det rette sted.

Daily Mail bringer i hvert fald transfernyt til bordet omkring Philip Billing.

Premier League-nedrykkerne Ipswich vil nemlig gerne opruste på midtbanen i ambitionen om at rykke retur i den bedste engelske række.

Philip Billing og Bournemouth-holdkammeraten Lewis Cook sammen med Newcastles Lewis Miley er tre navne, Ipswich arbejder på, efter en stor handel på omkring 175 millioner kroner om et køb af Middlesbroughs Hayden Hackney kollapsede.

LÆS MERE: Drømmesigningen i FCK? Her er hans kongeløn

29-årige Philip Billing er ifølge Daily Mail højt på ønskelisten i Ipswich, men skriver, at en handel formentlig først kan ske mod transfervinduets afslutning.

Det skyldes, at Bournemouths profiler er blevet rippet denne sommer, hvor Real Madrid har købt Dean Huijsen, Milos Kerkez er taget til Liverpool og Ilia Zabarnyi til PSG, og derfor vil cheftræner Andoni Iraola gerne have spiller til, inden man sender flere væk.

– Hvis Philip Billing sker, sker det helt til slut. Det er der meget lille sandsynlighed for. Så skal det være fordi, at han finder ud af, at han ikke får spilletid. Lige nu er han ude med en skade. Men der er mange ting, der skal gå op i en enhed, siger Farzam Abolhosseini i podcasten Transferguru, som Tipsbladet og Podimo står bag.

LÆS MERE: Værsgo, FCK: Her er fem bud på Victor Froholdts afløser

Philip Billing har siden 2019 været på kontrakt i Bournemouth, men røg sidste efterår ud af holdet, hvorfor han rykkede til Napoli på en lejeaftale.

Nu må tiden vise, om den fysisk stærke midtbanespiller tager et nyt sted hen i de sidste uger af transfervinduet.

Philip Billing kan rykke videre i løbet af de sidste uger af transfervinduet. Foto: Alamy.

Billing har tidligere tænkt på FCK

Hvad angår FC København, har Philip Billing faktisk tidligere tænkt tanken.

– Det er et stykke tid siden, men jeg savnede Danmark så meget, at jeg også bare kunne… FCK. Ha, men så begyndte jeg at tænke på penge, altså ikke på penge, men du ved, hvad jeg mener.

– De (FCK) kan ikke betale (det Billing koster, red.) Bournemouth.

– Præcis, det kan de ikke jo. Det kunne også bare være dejligt at komme tilbage. Når man er så langt væk og væk i så lang tid, er der noget mellemrum til ens venner og familie, fordi man spiller fodbold hver dag. Det er det samme, den samme rutine. Der er så mange kampe. Jeg glemmer aldrig min familie, men nogle gange tænker man, at man har et liv i Danmark med familien også, sagde Philip Billing i Medianos podcast Player Lounge i 2022.

Ønsker du at se Billing i en FCK-trøje?

  • Ja
  • Nej
  • Ja
  • Nej

0 Votes

Tipsbladets læsere ser også helst FC København hente Philip Billing som afløser for Victor Froholdt, men selv havde han ikke meget at sige om sin egen situation tidligere på sommeren.

– Der er altid noget at bevise. Lige nu fokuserer jeg på at blive helt klar. Jeg elsker holdet her, så lige nu nyder jeg at spille sammen med dem, lød det fra Philip Billing efter en træningskamp

FC Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, er af Viaplay blevet forholdt Philip Billing-rygtet, men han ønskede ikke at kommentere enkelte navne.







LIVE

LIVE: Forlænger med Barcelona

Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’

Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig

Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig

Stort TV-drama: Mest sete kamp i 13 år

Carsten V. Jensen med klar opfordring 

‘Vi skal helt sikkert tilbage i Superligaen’



EKSKLUSIVT

Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’

Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!

Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’

Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner

Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus

Massiv kritik efter skandaløse scener



TIPSBLADET SPECIAL

‘Det er de der skide tv-penge’

AGF er mestre – her er deres vej i Europa

Da jeg så ham, knækkede filmen fuldstændig for mig

Steve Cooper slår fast: Ingen er i tvivl

Thomas Frank i spil hos stor klub – han er favorit

Langskudsperle sender Wolfsburg ned i dybet



TIPSBLADET SPECIAL

Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis

Liverpool jagter to spillere fra AS Monaco

‘Konen skal ikke regne med at se mig’

De har spurgt Real Madrid om Xabi Alonso

Alvorlige konsekvenser efter baneinvasion

Randers FC – OB

Ny klub nævnes i forbindelse med Jacob Neestrup

Benhård AGF-boss: De skal møde klokken 10!

‘Det er ringe ad helvede til’

De bliver monstersalg til sommer

Tjener kassen: Nu kan dansker ryge ned i 4. div

‘Sker det, får det store konsekvenser i FCM’

Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner



TOPNYHED

– Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden

Brøndby-flop færdig i danskerklub

Vild præstation- kan snart være fortid i Brøndby