Premier League

United tævede West Ham

Med en 4-0 sejr over West Ham lægger Manchester United pres på Chelsea i toppen.

Det tog lidt tid for United at komme i gang, men da de først fik hul på bylden, gik det stærkt. Kort før dommerens pausefløjt scorede Paul Scholes efter en brystnedtagning til 1-0.

Den stilling holdt frem til kampens 60. minut, hvor det blev til tre scoringer inden for elleve minutter. Først scorede Darron Gibson, og siden kunne Alex Valencia gøre det til 3-0, hvorefter han minuttet senere lagde op til Wayne Rooneys 4-0 scoring.

Med sejren rykker de regerende engelske mestre et skridt nærmere Chelsea, der senere lørdag aften spiller ude mod Uniteds byrivaler fra Manchester City. United er kun to point efter førerholdet.