La Liga

Lekic' eks-klub fyrer træneren

Rajko Lekic' tidligere klub Xerez har fyret træner Jose Angel Ziganda.

Den lille andalusiske klub Xerez har som forventet haft det meget svært efter oprykningen fra Segunda Division sidste sommer, og det har nu kostet cheftræner Jose Angel Ziganda jobbet.

Xerez har i 17 spillerunder kun hentet syv point og en enkelt sejr, og med otte point op til overlevelse har Xerez' ledelse derfor besluttet at handle i forsøget på at få gang i holdet.

Den tidligere Xerez- og Valencia-spiller Antonio Poyatos er midlertidigt forfremmet til cheftræner, mens klubben leder efter en permanent afløser.

Rajko Lekic spillede i Xerez fra 2004 til 2006 og har stadig et hus i området.