La Liga

Real Madrid jagter Porto-profil

Real Madrid har fået øjnene op for FC Portos argentinske midterforsvarer Nicolas Otamendi.

Det er ikke mere syv måneder siden, den argentinske midterforsvarer Nicolas Otamendi kom til europæisk fodbold fra barndomsklubben Velez Sarsfield. Men siden er det gået mere end stærkt for landsholdsspilleren.

Otamendi er på ingen tid blevet en af profilerne i den portugisiske liga, hvor han styrer det suveræne førerholds defensiv med sikker hånd. I 22 ligakampe har Otamendi og FC Porto blot lukket syv mål ind.

Det har nu fået en af Europas største klubber til at spærre øjnene op. Ifølge den portugisiske sportsavis

A Bola

er Real Madrid og José Mourinho meget interesseret i Nicolas Otamendi, der netop er fyldt 23 år. Og det er ikke svært at forstå hvorfor. Udover fremragende spil rent defensivt, har argentineren også vist målfarlighed. I 16 kampe har han scoret 5 mål for FC Porto.

Ender Nicolas Otamendi i Real Madrid, bliver han ikke den eneste midterforsvarer med en fortid i FC Porto. Også Ricardo Carvalho og Pepe har tidligere spillet for den 24-dobbelte portugisiske mesterklub.