La Liga

Reals Riazor-forbandelse genopstået

Real Madrid har det sjældent nemt på Deportivo La Coruñas hjemmebane Riazor - heller ikke lørdag aften.

Da Real Madrid sidste år vandt 3-1 på udebane over Deportivo La Coruña så det ud til, at en gammel forbandelse endelig var brudt. Det var nemlig første gang siden 1991, at hovedstadsklubben vandt på Riazor, men takket være lækkerier af Guti og to mål af Karim Benzema, lykkedes det at ændre den statistik.

Der skulle dog kun gå en enkelt sæson, før Real igen rendte ind i problemer i Galicien. I lørdagens sene kamp spillede Deportivo og Real Madrid nemlig 0-0.

Real Madrid havde ellers chancerne, der kunne have vundet kampen. Cristiano Ronaldo fik, korrekt, et mål annulleret for offside, mens Karim Benzema efter pausen fumlede så meget i afslutningsøjeblikket, at han misbrugte en kæmpe chance på en flad aflevering af Ronaldo.

Med pointtabet er Real Madrid igen syv point efter Barcelona, der tidligere på aftenen havde vundte 3-0 på Mallorca.

Læs også: Barcelona bankede Laudrup og co.: