La Liga

Spansk klub opkøbt af rigmand

Racing Santander er kommet under indiske vinger.

Endnu en professionel fodboldklub kan nu føje sig selv til listen over klubber, der er ejet af en asiatisk forretningsmand med en hulens masse penge i baglommen. Den spanske Primera Division-klub Racing Santander er nemlig blevet opkøbt af den indiske forretningsmand Ashan Ali Syed.

Aftalen mellem Racing Santander og Ashan Ali Seyed faldt på plads fredag aften, men faktisk kunne inderen meget vel have havnet et helt andet sted. Tidligere forsøgte rigmanden nemlig at købe sig ind i Blackburn, der som bekendt har John "Faxe" Jensen i trænerstaben i dag. En handel mislykkedes dog, og Premier League-klubben er i dag ejet af andre indere med en stor pengetank.

Derfor måtte Ashan Ali Seyed "nøjes" med Racing Santander, men det har han nu heller ikke spor imod.

- At eje en fodboldklub og se mit hold spille har altid været en drøm, begrunder Ahsan Ali Syed sit køb med.

Racing Santander ligger på 14. pladsen i den spanske Primera Division.