Superliga

Agger opereret i Aabenraa

SønderjyskEs Nicolaj Agger er blevet opereret for kompliceret ankelbrud. Han er formentligt færdig i SønderjyskE

Der var ikke meget sjov ved ved at hedde Agger og være professionel fodbold-spiller i weekenden. Agger-fætrene Daniel og Nicolaj havde en skidt weekend i deres klubber. Nu er Nikolaj Agger blevet opereret.

LÆS OGSÅ: Surt at hedde Agger i weekenden

I søndagens 0-0 kamp mellem SønderjyskE og HB Køge udgik Nicolaj Agger kort inde i kampen med et komplicerede ankelbrud.
Den 21-årige angriber er netop udskrevet mandag, og i første omgang venter der nu seks uger med fuldstændig ro.

- Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Det er utrolig bittert at få
smadret sæsonen på den her måde. Jeg følte selv, at det gik bedre og
bedre for mig, så det hele er temmelig sort lige nu, forklarer Nicolaj
Agger til JydskeVestkysten.

Nicolaj Agger ved endnu ikke, om han har spillet sin sidste kamp SønderjyskE. Men noget tyder på det, da lejeaftalen med Brøndby udløber ved årsskiftet.

– Jeg ved ikke noget, men det er jo også ligegyldigt nu. Jeg kan jo ingenting, lyder den triste melding fra Agger.

For fætter Daniel Agger i Liverpool gælder det atter rygproblemer. Der er dog håb om at Daniel Agger bliver klar til Champions League-kampen i onsdagens vigtige udekamp mod franske Lyon.