Superliga

Avis: Christopher Poulsen til SIF

Det tog ikke lang tid for Silkeborg at komme sig over Steven Lüstüs fodboldpension. Ifølge sporten.dk skriver de under med venstrebacken Christopher Poulsen fra FCM senere i dag, mandag.

Poulsen, der ligeledes har været rygtet til AGF, har allerede spillet for Silkeborg i en omgang fra 2002-05, og har været i overskud i FCM i flere måneder.

Og nu mener sporten.dk altså at vide, at han skriver under med SAS-ligaens nr. fire senere i dag, hvor der er blevet en plads ledig efter Lüstüs karrierestop. Noget, der virker sandsynligt, efter Poulsen har erklæret, at han ville til en anden klub i det midtjyske.

Christopher Poulsen har haft et noget broget år, hvor han både har været inde omkring landsholdet, men siden også har spenderet lang tid på bænken i FCM, hvor Allan Kuhn har haft ham på sin 'dødsliste' over spillere, der ikke kunne bruges i truppen.