Superliga

Risp satser på Danmark

Den svenske midterforsvarer Fredrik Risp har kun Danmark i tankerne og er i kontakt med et par danske klubber.

Den 29-årige forsvarsspiller Fredrik Risp længe været rygtet til Danmark, men også engelske klubber har bejlet til svenskeren. Nu er det så sikkert, at Risp vil fortsætte karrieren i Danmark, hvor der er interesse fra flere klubber.

- Jeg var i England og havde kontakt med en klub, men det føltes ikke rigtigt. Nu står Danmark højst på ønskelisten, og min agent fører samtaler med et par klubber. Der er dog ingen færdige kontraktudspil på papir, siger Fredrik Risp til fotbollskanalen.se.

Det er specielt de familiære tanker, der trækker den tidligere IFK Göteborg-spiller mod SAS Ligaen.

- For familien er er det jo ikke morsomt at flytte rundt til forskellige lande hele tiden. På den måde passer Danmark meget bedre, det er tættere på hjem. Nu har der været jul og nytår, men jeg håber at få nogle ting klar i den næste uges tid, siger svenskeren.

Risp har tidligere været på kontrakt i Tyrkiet, men er nu kontraktløs. Han har tidligere været sat i forbindelse med Brøndby og AaB.