Serie A

Avis: Balotelli på vej væk

Efter et kæmpe skænderi med sin manager, José Mourinho, melder en italiensk avis Balotelli på vej væk.

Nok er han et stort talent, og nok har han spillet godt for Inter på det seneste. Men diskussioner med José Mourinho kan Mario Balotelli være på vej væk. Det skriver La Gazzetta dello Sport.

Mourinho bad, i sejren over Fiorentina i onsdags, angriberen om at tage del i forsvarsarbejdet. Det ville Balotelli ikke, da han mente, at han fik et slag i øjet, og så begyndte han derfor at diskutere med træneren, der straks skiftede det unge talent.

Efterfølgende var Mourinho ude at kritisere Balotelli for at fokusere for meget på sig selv og ikke holdet, og nu skal Balotelli angiveligt overveje sine muligheder, efter han i dag modtog en bøde på 150.000 kroner af Inter for bataljen.

Tidligere har det også været spekulationer om Balotellis fremtid, noget der har fået Inters præsident, Massimo Moratti, til at sige, at spilleren ikke er til salg. Hvis klubben denne gang sælger supertalentet, så skal både Chelsea og Manchester City stå klar med en monster-kontrakt.