Serie A

Beckham fortsætter efter VM

Rygter har spiret om at Beckham var på vej på pension, men det afviser han selv.

- Jeg har
altid sagt, at jeg ville elske at fortsætte med at spille efter VM, og det
ændrer sig ikke.

Sådan svarer David Beckham
på, om han skal på pension efter VM i Sydafrika. Men det skal han åbenbart
ikke.

- Jeg ved
ikke, hvor de rygter kommer fra, men det er i hvert fald ikke fra mig, siger
han ifølge Skysports.

Den 34-årige L.A.
Galaxy-spiller tilbringer for andet år i træk foråret i AC Milan for at sikre
sig kampform, imens den amerikanske liga er gået i vinterhi. Han har halvandet år tilbage af sin kontrakt med sin Galaxy.