Serie A

Fjerde sæsonnederlag til Milan

AC Milan savnede i allerhøjeste grad karantæneramte Zlatan Ibrahimovic og kunne intet stille op, da Palermo var kommet foran.

Palermos nye træner Serse Cosmi var inden kampen mod AC Milan stadig på jagt efter sin første sejr som Palermo-træner, siden han erstattede Delio Rossi tidligere på måneden.

Og måske var den desperate jagt på point, dét, der udgjorde forskellen lørdag aften på Stadio Renzo Barbera.

Således var det Rosanero der tog initiativet fra kampens start, og der skulle kun gå 10. minutter før hjemmeholdet formødblede deres spilovertag til kampens første mål. Det var forsvareren Dorin Goian, der leverede scoringen på en flugtning i en situation, der var mistænkt for offside.

Efterfølgende havde begge hold en rimelig andel af boldbessidelsen og chancerne, men som spillet skred frem begyndte Milano at dominere, hvor især indskiftede Robinho gav nye impulser i Milan-angrebet, der i allerhøjeste grad savnede karantæneramte Zlatan Imbrahimovic.

Men Robinho og co. fik aldrig den fornødne scoring, og de må nu sætte deres lid til, at Lecce tager point fra Inter i søndagens kamp på San Siro.