Serie A

Inter vil have Arsenal-duo

Inter vil spille mere attraktivt fodbold, og derfor skulle to Arsenal-profiler være særdeles højt på ønskelisten hos Inter.

Brasilianske Leonardo har overtaget trænerrollen i Inter, og han vil skille sig ud fra sine forgængere i Jose Mourinho og Rafa Benitez. Leonardo vil nemlig spille langt mere attraktivt- og angrebslysten fodbold.

Derfor vil Leonardo tilføre sit hold nogle spillere, som kan præstere netop den form for fodbold, og han har dermed kastet sin kærlighed mod Arsenal på både Robin van Persie og Andrei Arshavin. Det skriver The News of the World.

Ifølge rygterne i Italien, så skulle Inter være klar med 375 mio. kr. for duoen, men om Arsene Wenger er klar til at slippe sine to profiler vidner rygterne ikke noget om.

Både van Persie og Arshavin scorede for Arsenal i midtugens Champions League-kamp mod Barcelona i englændernes 2-1 sejr.