Serie A

Pato: Jeg vil vinde alt med Milan

AC Milan ligger på fjerdepladsen i Serie A og besidder førstepladsen i sin Champions League-pulje. Det har nu fået AC Milans Alexandre Pato til at tænke stort.

Efter en skuffende sæsonstart har AC Milan-spillerne nu fundet sit høje niveau. Især Milans brasilianske angriber Alexandre Pato har fundet sit vanligt høje niveau frem, og det har kastet en masse scoringer af sig. Det har givet en masse selvtillid i Milan-truppen, og selvom holdet har ni point op til Inter på førstepladsen i Serie A, samt kun et enkelt point ned til Olympique Marseille på tredjepladsen i Champions League Gruppe C, så er Pato begyndt at drømme stort.

- Jeg vil vinde ligaen og Champions League med Milan. Jeg er meget glad her, og jeg vil altid gøre mit bedste for klubben. Jeg gør, hvad jeg kan for træneren og mine holdkammerater. Jeg vil altid løbe med tilbage og hjælpe mine holdkammerater i defensiven. Jeg elsker at arbejde for holdet, siger Pato til Sky Sports.

I morgen møder AC Milan Lazio på Stadio Olimpico, og selvom Lazio fik en ordentlig lussing af Villarreal i midtugens Europa League-opgør, er Pato sikker på, at Milan-spillerne får sin sag for, hvis de skal sikre sig sin niende kamp i streg uden nederlag.

- Vi ved, at det bliver en svær kamp, men vi skal arbejde lige så hårdt, som vi har gjort til træning. Vi tager til Rom for at sikre os de tre vigtige point, siger Pato.

Som sagt har AC Milan ni point op til Inter på førstepladsen, men holdet har kun to point op til Juventus på andenpladsen.