Video : Tipsbladet
Skandinavien

Rosenborg om Prica: Alle topklubber i Skandinavien følger ham

Rosenborg bekræfter, at man lurer på Tim Prica, men nordmændene gætter på, at det gælder alle topklubber i Skandinavien.

Malmö FF-angriberen Tim Prica, søn af den tidligere AaB-bomber Rade Prica, er blevet sat i forbindelse med et skifte til de mangedobbelte norske mestre fra Rosenborg, og klubben bekræfter nu, at svenskeren er på blokken.

Rosenborg-træner Eirik Horneland gør sig dog ingen illusioner om, at nordmændene er ene om at bejle til den unge angriber.

Læs også:Arbejdernes Landsbank-direktør: Det er forkert at tage til Dubai

- Jeg tror, at alle topklubber i Skandinavien og ude i Europa følger Tim Prica. Det er en frygtelig god fodboldspiller. Det er en spiller, som har haft sin far i Rosenborg, så det er klart, at vi kender ham, siger Horneland til Eurosport.no.

Tim Prica har tidligere fastslået, at netop farmand Rade Prica er en stor støtte for ham, her hvor han står ved foden af en lang karriere på topplan.

Læs også:Norsk landsholdskeeper: Lidt sjovt hvis Liverpool ikke bliver mestre

- Det har været en meget stor hjælp for mig personligt. Han ved lige præcis, hvad jeg går igennem - han ved det næsten bedre, end jeg selv gør. At kunne have én så tæt på, som kan hjælpe mig så meget, som han gør, kunne ikke være bedre, sagde Tim Prica i sidste uge til den svenske avis Expressen.

Angriberen er som nævnt på kontrakt hos Jon Dahl Tomasson i Malmö FF, og han har foreløbig optrådt tre gange for førsteholdet. Tim Prica fylder 18 år i dag. 

Læs også:Officielt: FC Midtjylland har historisk stort hovedsponsorat på plads

Læs også:Salzburg-dansker om vilde Haaland: Overrasker mig ikke

Læs også:Corona-krise: OB er hårdt ramt på trods af rigmand i ryggen