Video : Tipsbladet
Skandinavien

TV: Se Bendtner bombe sig i front på topscorerlisten

Nicklas Bendtner indtager en delt førsteplads på topscorerlisten i Norge efter to mål mod Brann søndag. Se alle højdepunkter fra kampen her.

Det var et par pudsige mål, Nicklas Bendtner scorede søndag mod Brann i Bergen, men en af fodboldens ældste sandheder er som bekendt, at alle mål tæller lige meget. Således også i jagten på en topscorertitel.

Bendtner sparkede med sine to mål i 3-0-sejren sig op på førstepladen på topscorerlisten i Eliteserien med 17 mål, det samme antal som Stabæks Ohi Anthony Omoijuanfo. Den danske angriber har desuden den fordel, at Omoijuanfo er skadet og forventes at være et par uger fra comeback.

Som det fremgår af videoen i toppen af artiklen, scorede Nicklas Bendtner sit første mål ved at løbe i vejen for en Mike Jensen-afslutning, der pludselig blev en frispilning. 2-0-målet lignede en klar offside, og Brann-forsvaret stoppede halvt op, men Bendtner sparkede bare bolden i mål.

Med sejren fastholdt Rosenborg sin føring i toppen af den norske liga og kan sikre sig mesterskabet på søndag, når Stabæk gæster Lerkendal. Holdet har således ti point ned til Molde, og der resterer fire kampe.