• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov & Anders Dehn

Brøndby holder døren på klem for Larsson: Han er frit stillet

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Fodbolddirektør Carsten V. Jensen vil ikke afvise, at klubben skriver en ny kontrakt med Johan Larsson. Det er dog endnu uafklaret.

Af Ole Hoffskov & Anders Dehn

Siden nytår har Johan Larsson stået uden kontrakt, efter hans aftale med Brøndby IF udløb. I endnu længere tid har klubbens fans spekuleret på, om den tidligere anfører ville fortsætte i gult og blåt.

For tre uger siden kunne fodbolddirektør Carsten V. Jensen så fortælle, at en afklaring var på trapperne.

- Det er stadig uafklaret, men vi regner med at kunne melde noget ud inden for relativt kort tid, sagde "CV" den 9. januar.

Læs også:Avis: Johan Larsson færdig i Brøndby - på blokken i FC Midtjylland

Utålmodige sjæle på Vestegnen bliver dog nødt til at væbne sig med yderligere tålmodighed. Fodbolddirektøren er ikke klar til at vende tomlen endegyldigt op eller ned til en ny Larsson-kontrakt.

- Vi har ikke meldt noget ud om Johan Larsson, og han er frit stillet i forhold til andre klubber, men jo i princippet også for os. Meget mere er der sådan set ikke at sige om den sag lige nu, siger Carsten V. Jensen til tipsbladet.dk.

Kommer I stadig med en officiel udmelding om Johan Larsson?

- Ja. Jeg synes, at det fortjener en udmelding.

Læs også:Avis: Johan Larsson er ikke et emne i FC Midtjylland

Brøndby-truppen er ikke i akut mangel på højrebacker. Kevin Mensah og Jens Martin Gammelby dyster i øjeblikket om spilletid på den position, og "CV" afviser over for tipsbladet.dk, at klubben sælger nogen i dag.

- Der sker ikke noget i dag. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke den ene procent chance, der altid er, men jeg tøver ikke med at sige, at der er lukket. Den trup, der tog på træningslejr, er den, der skal gøre arbejdet i foråret. Jeg bryder mig heller ikke så meget om transfers på sidstedagen. Der skal man helst have tingene på plads, og det har vi, siger han.

Ekstra Bladet skrev i går, at Johan Larsson ikke ville fortsætte i Brøndby, men at FC Midtjylland var interesseret. I dag, fredag, supplerede Herning Folkeblad så med, at spilleren ikke var et tema i FCM.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Brøndby dropper tanken om at skille sig af med udskældt back

Læs også:Svensk back kommer ikke til FCM - meldes på vej til tysk klub