Superliga

Brøndby-stjerner i slagsmål til træning

I følge TV2 Sporten kom Remco van der Schaaf og Stephan Andersen op at toppes til træning i Brøndby her til formiddag.

Der var dramatik til træning i Brøndby her til formiddag. Stephan Andersen og Remco van der Schaaf stødte sammen i en tackling, hvorefter spillerne fløj op og begyndte at lange knytnæver efter hinanden.

Flere af slagene ramte uden det blev alvorligt. Parterne blev skilt ad, inden de to spillere efterfølgende blev hevet ud af træningen uden tegn på forsoning. Det skriver

TV2 Sporten.

Remco van der Schaaf har fået to korte indhop i denne forårssæson, mens Stephan Andersen er kommet sig over sin skulderskade og har fortrængt Michael Tørnes til Brøndbys bænk.