Video : Tipsbladet
Superliga

CV om Jung: Han forlader os ikke i dette vindue

Fodbolddirektøren i Brøndby IF, Carsten V. Jensen, forsikrer, at holdets tyske forsvarsspiller Anthony Jung ikke skifter væk fra klubben i dette transfervindue.

Anthony Jung spiller også i Brøndby efter januar-transfervinduet, der lukker på fredag.

Sådan lyder det fra fodbolddirektøren i Brøndby IF, Carsten V. Jensen.

Den tyske forsvarsspiller har på det seneste været rygtet til Hannover 96, som også har hentet midtbaneprofilen Dominik Kaiser i Brøndby.

Læs også:Avis: Russiske rigmænd giver kold skulder til Brøndby

Ifølge CV er der dog ikke hold i disse rygter, da Jung stadig vil være en del af truppen i Brøndby i foråret.

- Det kommer ikke til at ske. Ikke i det her vindue i hvert fald. Så skal der ske et eller andet, hvor vi siger “hold da op”, siger CV til 3point.dk

Jung har i denne sæson spillet 18 ligakampe for Brøndby, og han har mere eller mindre været en fast del af forsvarskæden på Vestegnen.

Læs også:Brøndbys trup til Portugal: Fem talenter får mulighed for at vise sig frem

Derfor er tyskeren også en vellidt spiller hos CV, der har set gode takter fra den 28-årige forsvarsspiller i efteråret.

- I øvrigt synes jeg, at han har haft et rigtig godt efterår. Og han er altså også en god fyr at have den dialog med.

Jung kan komme i aktion igen for Brøndby, når holdet fredag spiller sin første kamp ved opvarmningsturneringen Atlantic Cup i Portugal mod svenske Norrköping.

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Brøndby-træner: Bjur er frisk igen snart

Læs også:CV udskyder udlejning af talent