Falmet stjerne droppet før FCK: Helt ude i kulden

FC København kunne have stået over for Shinji Kagawa torsdag aften, men det skal de ikke. Den tidligere Manchester United-stjerne er ikke den spiller, han var engang.



En superstjerne kunne have gæstet Parken torsdag aften, men de danske fodboldfans kommer til at spejde forgæves efter Shinji Kagawa.

Japaneren tørner til dagligt ud for græske PAOK, der er FC Københavns modstander i Conference League, og den 32-årige midtbanespiller har noget af et CV. I to omgange har Shinji Kagawa tørnet ud for Borussia Dortmund, og han har desuden slået sine folder i mægtige Manchester United, hvor han i 2013 var med til at blive engelsk mester. 

Siden er stjernen falmet gevaldigt, og fodboldspilleren Shinji Kagawa anno 2021 er så bleg en udgave, at FC København slet ikke behøver at vende hans navn på taktikmødet.

– Han er slet ikke den spiller, han var engang. Han kom til PAOK i januar, og siden da har klubben haft to trænere. De har begge givet ham chancen, men han har slet ikke formået at gribe den. Nu er han fuldstændig ude i kulden.

– Klubben ønsker ikke at sige det direkte, og han træner med holdet på normal vis, men han er slet ikke en del af trænerens planer. Han er helt sikkert ikke med mod FC København, for han er slet ikke registreret til de europæiske kampe, fortæller den græske journalist Petrotos Kostas til tipsbladet.dk.

Stor respekt for FC København
PAOK har klaret sig glimrende i denne sæson uden bidrag fra Shinji Kagawa, og efter seks runder er holdet på andenpladsen i den græske liga – et point efter topholdet, Olympiakos. Holdet har også fået en godkendt start på Conference League med en sejr og en uafgjort i de første to kampe.

Petrotos Kostas anser dog FC København som værende favoritter torsdag aften.

– Det generelle indtryk af FC København i Grækenland er, at det er det bedste hold i Danmark. Det er en stor og professionel klub, som PAOK helt sikkert vil have respekt for. Jeg anser dem også som favoritter til at tage førstepladsen i gruppen, siger journalisten og tilføjer:

– Tre dage efter opgøret i Danmark skal PAOK spille topkamp og derby mod Olympiakos, og det er en kæmpe kamp, som helt sikkert vil være i tankerne hos spillerne. Der er også nogle skader og sygdom i truppen, så hvis PAOK kan få et point med fra København, er jeg sikker på, de vil være tilfredse.

FC København kan med fordel gøre torsdagens opgør til en luftkrig.

– PAOK’s store styrke er helt klart i offensiven, hvor de formår at skabe mange chancer i kampene. Klubben har to dygtige angribere i Karol Swiderski og Chuba Akpom, som ikke skal bruge ret meget plads.

– Samtidig vil jeg også sige, at PAOK bestemt er til at tale med rent defensivt, hvor de skaber mange problemer for dem selv. Jeg har især bemærket, at de virker svage i luftrummet, og det kan FC København måske udnytte, hvis de kan få slået nogle indlæg ind i feltet. Relationerne virker ikke til at være så stærke, lyder det fra Kostas.

Der er kickoff mellem FC København og PAOK torsdag klokken 18.45. 





LIVE

TransferLIVE: Transferbombe i Tottenham?

– Det er overraskende, siger ekspert om FCK

Klar transfermelding

Denne klub drømmer om Højbjerg

Afsløring: Superliga-klub tæt på FCK-lejesvend

Revser stjerne: ‘Han er rigtig, rigtig dårlig’ 

Kæmpe dansk transfer beskrives som ‘done deal’



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Bayern München tilbyder ‘megaløn’ til superstjerne

Kriseramte Leicester ansætter ny cheftræner

Rekordstort bud på Thomas Jørgensen

Kendis dropper landsholdet efter Riemer-kontrovers

‘Helt sikkert’: Jesper Lindstrøm færdig



TIPSBLADET SPECIAL

Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser

Uruguay slider sig til uafgjort 

Chok for FC København-kending: ‘Jeg føler med ham’

VM-chok: Krisemøde – kan fyres efter én kamp

– Jeg er dybt chokeret og forundret

Tidligere Brøndby-træner i spil til kæmpe job



EKSKLUSIVT

David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid! 

‘Endelig’: Kæmpe medie hylder VM-dansker

Østrig – Jordan

Iran og New Zealand deler

FC Midtjylland henter assistent i Superliga-klub

Bombe: Real Madrid henter stjerne – her er prisen

Afsløring: FC København forlænger med Fetterlein

Afsløring: Vålerenga sælger Elias Sørensen

Afsløring: Panathinaikos forhandler om ‘VK’

Afsløring: Morten Karlsen er ny U19-landstræner

Frankrig – Senegal

Roser Superliga-klub: Godt set! 

– Måske er det fordi jeg ikke er dansk



FANKLUBBEN

Det har været en elendig sæson

Storklubber i kø for et af VM’s største talenter

Afsløring: FC Midtjylland styrker trænerteamet