Da Alan Pardew på baggrund af en enkelt god sæson i Newcastle United fik en otte-årig kontraktforlængelse, var det nok de færreste, der troede på, at han ville sidde kontraktperioden ud, og englænderen endte da også med at forlade klubben to år senere. Aftalen løb reelt først ud sidste år – altså 2020 – og viser meget godt, at meget kan ske på kort tid i fodboldverdenen.
Derfor var det også ganske opsigtsvækkende, at danske Tonny Hermansen fredag forlængede sin aftale frem til sommeren 2028.
Men hvor Pardew ikke havde skyggen af en chance for at fuldføre sin lange aftale i Newcastle United, virker det mest sandsynligt, at Tonny Hermansen, der er akademichef og ansvarlig for talentudviklingen i OB, færdiggører sin.
Parterne har allerede flyttet sig meget, siden Hermansen blev ansat i OB i 2015, og der er plads til nå endnu længere.
– Det betyder rigtigt meget, siger Tonny Hermansen til Tipsbladet om den lange aftale.
– I mit arbejdsliv er jeg nok atypisk, for den korteste tid, jeg har været et sted, var i Vejle, hvor jeg var i halvandet år. Jeg arbejdede 24 år som bogholder, inden jeg fik et tilbud om at komme til Midtjylland. Jeg har gået op i, at hårdt arbejde lønner sig – det har været mottoet i min familie og for mig selv – og jeg søger hele tiden at motivere mig selv hver dag.
– At min kontrakt nu er forlænget de næste syv år, er ikke ensbetydende med, at jeg derefter stopper i en alder af 63 år. Jeg elsker at gå på arbejde, og jeg synes, at vi udvikler os. Der er masser af passion og vilje, og vi arbejder langsigtet.
En rivende udvikling
Tonny Hermansen forklarer blandt andet, at der i OB’s akademi er 13 fuldtidsansatte, hvor man kun havde fire-fem stykker, da Hermansen startede i klubben.
Med andre ord har OB flyttet sig markant og har positioneret sig i subtoppen i Danmark, når det kommer til talentudvikling.

Foto: Getty Images
Og det har også været vigtigt, for talentudviklingen har været i rivende udvikling de seneste seks år med indførelse af licenssystemet i DBU. Klubbernes muligheder har stået mellem fornyelse eller at blive sat tilbage.
– Vi var nødt til at få flere ansatte. I spillet taler man om faser, de faser handler om at bygge spillet op, etablere sig, forsøge at lave et gennembrud og til sidst sparke bolden i kassen, og sådan kan man jo også sige, at vi arbejder på akademiet. Nu er vi kommet lidt op ad banen.
– Vi startede med at bygge et fundament i forhold til, hvordan vi gerne vil se ud, hvordan vi vil præstentere os, og hvordan OB’s akademi skal være i forhold til Superliga-holdet. Vi har taget et kvantespring på den front. På et tidspunkt er man også nødt til at sige, at vi skal trække vejret og finde det næste step på vejen. Spillerne kræver mere og mere, så vi skal have flere folk omkring dem, flere speicalister, så spillerne bliver endnu stærkere, når de skal tage det næste step.
– Trenden i fodboldverdenen er, at flere unge kommer ud, men der er stadig en stor masse, der ikke kommer ud, og der skal vi være med til at sikre, at de har en god hverdag og godt liv, så vi skal tage ansvar for deres udddannnelse. Vi skal bevidstgøre, at der er noget, der hedder uddannelse ved siden af fodbolden. På et tidspunkt er det slut med fodbold. Derfor er det vigtigt, at vi tager ansvar som klub, så de får en uddannelse ved siden af. Ikke alle bliver topspillere. Det betyder, at vi skal bruge ressourcer på samarbejde med skolerne og have en, der tager sig af spillerne, så den rigtige transition foregår, og de kan passe skole og træninger, siger Tonny Hermansen.
Drømmen
OB kan se tilbage på nogle gode udviklingsår, hvor man har solgt unge spillere som Andreas Søndergaard til Wolverhampton, Gustav Grubbe til RB Leipzig og Mathias Jørgensen til New York Red Bulls. I sommer solgte man Oliver Christensen til Hertha Berlin, og der er lavet plads til flere unge og spændende spillere på førsteholdet.
Der er altså vægt bag ordene, når de siger, at de vil udvikle i OB. For ét er at sige det, noget andet er at gøre det. Der skal eksempelvis også være plads til, at spillerne får spilletid på førsteholdet, så de kan vokse ind i rollen som seniorspiller.
– Min drøm er, at jeg med OB’s ledelse og alle mine dygtige kollegaer kan være med til at tage de nødvendige steps. Jeg håber, at når OB om fem-seks år spiller, vil der være mange akademispillere på holdet. Samtidig skal det være attraktivt for det fynske folk at komme på stadion – vi skal spille god fodbold.
– Jeg håber også, det kan være med til at gøre, at OB kan spille i Europa og gøre sig gældende i Danmark og Superligaen. Jeg har også en stor drøm om, at der skal være et tydeligt billede på, hvordan en OB-spiller er. Og så skal der være en klar stil, når OB spiller.
– Når jeg på et tidspunkt ikke kan mere, kan det være, jeg kan være en af de to muppets, der kan fortælle lidt om, hvordan jeg synes, fodbolden skal være, hvis jeg ikke lige synes, det går, som det skal, siger Tonny Hermansen og slår over i et grin.
Når Tonny Hermansen om syv år igen kan gøre status, er der en god sandsynlighed for, at Odense-klubben har udklækket flere store talenter, og at man har en god stamme af OB-spillere på førsteholdet.
Og så er det altså vigtigt for OB og Hermansen, at de spillere, der ikke klarer at komme igennem nåleøjet og blive professionelle i OB, enten er rustet til at spille et andet sted eller er rustet til den næste del af livet, der ikke involverer fodbold på højt plan. Det handler groft sagt om at udvikle gode ambassadører for fodboldklubben.
LIVE
LIVE: Brøndby-spiller skal til VM
TOPNYHED
Højlund får kæmpe frikøbsklausul
NYHEDER
Jon Dahl Tomasson lander alternativt job
TIPSBLADET SPECIAL
Her er AGF’s mulige modstandere i Champions League
TOPNYHED
Torskedumt: Mike Tullberg misser pokalfinalen
TIPSBLADET SPECIAL
Født i Danmark og på vej til VM
Glipper guld: Her er Claus Steinleins reaktion
EKSKLUSIVT Kaos i Madrid: ‘Han er VIRKELIG et problem’
EKSKLUSIVT
Farzam: Han er min favorit som ny Brøndby-træner
TOPNYHED
Sådan fordeler de danske Europa-pladser sig
EKSKLUSIVT
Dybt imponeret af AGF: Kæmpe respekt!
Uenige i studiet: ‘Så må det sæde være brandvarmt’
NYHEDER
Nu er de færdige i Superligaen
TIPSBLADET SPECIAL ‘Det er de der skide tv-penge’
INTERVIEW
Fremhæver fyret træner: ‘Man må ikke glemme…’
NYHEDER
Overvejer AGF-forlængelse
TOPNYHED
Dansker er færdig i Premier League-klubben Everton
TOPNYHED
AGF er mestre – her er deres vej i Europa
INTERVIEW
Carsten V. Jensen med klar opfordring
TIPSBLADET SPECIAL Disse Superliga-stjerner kan hentes gratis
INTERVIEW
Jacob Nielsen har lovet fri bar i Aarhus
Medie er stensikker: Kasper Hjulmand færdig
TIPSBLADETS DOM
AGF er mestre – det skal du gøre nu, CV!
MEDIE
De har spurgt Real Madrid om Xabi Alonso
MEDIE
Sætter ALLE til salg – også to danske stjerner
NYHEDER
Kniven for struben: Chefen hylder spillerne
TOPNYHED
Disse to er færdige i Brøndby
NYHEDER
Massiv kritik efter skandaløse scener
TOPNYHED
Monstersalg: FC København-boss jubler
NYHEDER
Brøndby-flop færdig i danskerklub
MEDIE
Medie bringer Neestrup i spil til topklub
MEDIE
Stor interesse – FC København kan miste stjerne
TOPNYHED – Jeg skal smittes med corona nede i Busgaden
NYHEDER
Zanka med udløb – åbner ny rolle i FCK
