Superliga

Hemmingsen: Vi gjorde, hvad vi skulle

Michael Hemmingsen er glad for premiere-sejren over Esbjerg.

Nogle vil nok mene, at SønderjyskEs 1-0-sejr over Esbjerg i eftermiddags var en smule heldig, men det er cheftræner Michael Hemmingsen ikke helt enig i.

- En heldig sejr? Jeg ved sgu ikke, om man kan bruge det ord, det er der sikkert nogen der kan. Kampen forløb som vi turde håbe på, og vi gjorde det, vi skulle, så jeg synes helt klart, at det var fortjent, at vi vandt, siger Michael Hemmingsen til DR Sporten.

Quincy Antipas blev matchvinder for Haderslev-klubben.