Superliga

Lyngby forsinket til Aalborg

Fredagens Superliga-kamp bliver grundet udeholdets forsinkelse udsat en smule.

Fredagskampen mellem Aab og Lyngby bliver et kvarter forsinket, da Lyngbys fly fra København til det jyske var noget forsinket.

Aab’s pressechef Brian Andersen udtaler således til sporten.dk:

- Lyngby kommer desværre forsinket til Aalborg. De skulle have været med et fly klokken 16.20 fra København. Men det var forsinket. Det seneste jeg har hørt er, at de lander i Aalborg Lufthavn klokken 17.50. Det betyder at de først vil ankomme til stadion efter klokken 18. Ifølge dommeren har de ret til en times forberedelse. Så hvis de gør brug af denne regel, er det uvist, hvornår kampen går i gang.

Men ifølge de seneste informationer starter kampen altså omkring kl. 19:15.