• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Mikkel Sloth

Matchvinders store drøm: Vil spille europæisk med AGF

Målsætningen for resten af sæsonen er klar, og Patrick Mortensen drømmer om at kunne bringe europæisk fodbold til Aarhus i efter sommerferien

Af Mikkel Sloth

AGF havde før forårssæsonen et erklæret mål om om en plads i top seks, men missionen mislykkedes efter en skuffende afslutning på Superligaens grundspil. 

Nu hedder det i stedet nedrykningsspillet, og her har aarhusianerne med en uafgjort og to sejre fået en fin start. Senest blev det til en sejr på 1-0 over SønderjyskE mandag aften, hvilket i praksis sikrede endnu en sæson i Superligaen. Sejren betød også, at AGF med tre kampe tilbage har seks point ned til kriseramte Horsens på andenpladsen i Gruppe 1.

AGF har derfor ualmindeligt gode muligheder for at gå videre fra gruppen, og dermed nå frem til playoff-kampene om en plads i Europa League, og det er nu klubbens målsætning for sæsonen.

Det vil samtidig indfri et stort mål hos matchvinderen fra mandagens kamp, Patrick Mortensen, der havde netop europæisk fodbold højt på ønskelisten, da han i vinterens transfervindue vendte hjem til dansk fodbold.

- Siden, jeg skiftede til AGF i vinter, har mit helt store mål været, at jeg skulle ude at spille i Europa i AGF-trøjen. Jeg prøvede at spille Europa League i efteråret, da jeg spillede i den lille norske klub Sarpsborg 08. Her var det kæmpe stort for både hele klubben og hele byen, og det vil være gigantisk, hvis AGF og Aarhus kan opleve det samme, fortæller angriberen ifølge Ritzau.

Selv med en gruppesejr vil AGF dog have en relativt lang vej til en plads i europæisk fodbold. Først venter to playoff-kampe mod nummer to fra gruppe 2. Herefter venter to kampe mod vinderen af kampen mellem nummer 1 fra Gruppe 2 og nummer to fra Gruppe 1. En sejr her vil betyde to afgørende kampe mod nummer tre eller fire fra mesterskabsspillet, hvor vinderen træder ind i kvalifikationen til Europa League.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.