Superliga

Peter Larsson vil væk nu

FC Københavns Peter Larsson håber på en hurtig afklaring på sin fremtid. Alt peger i retning af et klubskifte.

Peter Larsson blev skubbet ned som femtevalg til midterforsvaret, da FC København lejede Jos Hooiveld i Celtic. Derfor forventes det, at Larsson forlader klubben inden sæsonen starter. Den mest sandsynlige destination er Sverige, hvor klubberne har mulighed for at handle indtil den 31. marts.

Men Peter Larsson selv håber, at der kan være en hurtig afklaring på vej.

- Jeg vil helst have et klubskifte snart. Jeg er ikke skadet nu. Jeg er frisk og har trænet under opstarten. Jeg har brug for spilletid for at komme ordentlig i gang, siger Peter Larsson til

Aftonbladet

.

FC Københavns svenske midtstopper har været ønsket i Elfsborg, Norrköping og Helsingborg. Førstnævnte har dog hentet Andreas Augustsson i stedte, mens isdstnævnte for nyligt bekræftede sin interesse for Peter Larsson overfor tipsbladet.dk.

- Ja, det ved jeg. Jeg vil ikke udtale mig for meget, inden der er noget klar, men jeg vil have spilletid, lyder den kontante udmelding fra Larsson.

Peter Larsson var ikke med, da FC København i går vandt med 5-1 over Vålerenga i en træningsturnering i La Manga. FC Københavns træner Ståle Solbakken har meldt ud, at han er klar til at give slip på sin forsvarsreserve.