Pointpris: FCK betaler dyrt – andre lider hårdt

ANALYSE: FC København betaler dyrt for pointene i Superligaen, men det er i den tunge ende af rækken, at vi finder de virkelig store udskrivninger, hvor budgettet og præstationerne ikke hænger sammen.



Er det et problem, når FC København bruger langt flere penge på truppen og pointhøsten i Superligaen end alle andre?

Burde flere af klubberne i Superligaen i virkeligheden skrue voldsomt ned for forbruget, når nu oprykkerne Silkeborg IF og Viborg FF ser ud til at overleve i sikker stil på de klart mindste budgetter i rækken?

Og hvor langt kan man egentlig komme for pengene på et middelbudget i Superligaen, som vel burde vaccinere mod nedrykning?

På grafikkken har har vi set på klubbernes pointhøst set i forhold til spillerbudgettet, som kommer til udtryk i en pris per point.

Og så har vi nederst også set nærmere på fordelingen af spillerbudgetter i en såkaldt CANN-tabel, der er med til at illustrere, hvor langt man kommer for pengene.

Først de 12 Superliga-holds “Pris pr point”




Stort budget, mange point
Klubber: FC Midtjylland, FC København, Brøndby IF
Her finder vi, ikke overraskende, klubberne med de tre største budgetter, som også har hentet klart flest point i 2021 og i de seneste år.

FC København og FC Midtjylland er egentlig i deres egen vægtklasse med FCK et pænt stykke foran FCM, selvom afstanden er blevet mindre.

De to FC-klubber bruger med stor afstand flest penge på at betale transfers i Superligaen, og med købet af Marrony i sommer viste FC Midtjylland, at man nu føler sig i stand til at købe lige så dyre profiler som FCK, selvom der stadig er langt flere af de helt dyre spillere i København.

Brøndby havner stadig i denne kategori med det store budget, men som vores grafik også viser, har Brøndby egentlig mere til fælles med AGF og AaB end de to hovedrige klubber forude i rangeringen.

De store beløb illustrerer også, hvorfor kriselampen så hurtigt lyser, så snart disse tre klubber har en  dårlig måned eller to.

Middel budget, mange point
Klubber: AaB
AaB har i for mange sæsoner siden mesterskabet i 2014 haft mere til fælles med OB og AGF i tabellen, end man bryder sig om at tænke på, men i dette efterår har Marti Cifuentes' hold fået en god pointhøst i en ustabil Superliga-sæson.

Det er her, de store provinsklubber gerne vil ligge, men det er også pladser, det er svært at ligge på.

Kun FC Nordsjælland har konsekvent været i medaljeslutspil i de fem sæsoner, det koncept har eksisteret, mens AaB, AGF og OB skiftevis har været med og uden for Top 6.

Mindre budget, mange point
Klubber: Randers FC, Silkeborg IF
Noget af det, vi ofte ser i Superligaen, er klubber på små budgetter, der popper op i enkelte sæsoner og 'stjæler' pladserne.
I denne sæson er det (igen) Randers FC og så oprykkeren Silkeborg, der overpræsterer markant.

Tidligere har det været SønderjyskE, AC Horsens, Esbjerg og Lyngby, der har stukket snuden frem, og midt i glæden i Randers og Silkeborg er man i de klubber også helt bevidst om, at det hurtigt kan gå den anden vej.

Både Randers og Silkeborg har i denne sæson formået at finde og beholde stærke spillere, der kunne gøre sig i de fleste andre Superliga-klubber, og det er ikke overraskende det, der skubber klubber op over laget af mere pengestærke mellemklubber.

Mindre budget, få point
Klubber: Viborg FF
Viborg hører egentlig nærmere til i et mellemlag med en fin pointhøst på det klart mindste spillerbudget i rækken.

VFF kommer næppe til at spille nogen større rolle, hvis man skulle snige sig med i Top 6, mens man til gengæld stadig skal holde øjnene stift rettet mod SønderjyskE og Vejle, der kan stable et mere sammenhængende overlevelsesforsøg på benene til foråret.

Mange oprykkere placerer sig i denne kategori, og SønderjyskE overlevede nærmest et helt årti på et af de absolut mindste budgetter i Superligaen.

Problemet er, at nærmest alle med tiden ender med at rykke ud på et lille budget, uanset om vi taler Superligaen eller andre ligaer.

Middel budget, få point
Klubber: Vejle, SønderjyskE, OB, AGF
Det her er stedet, hvor man virkelig ikke vil befinde sig:

Med et forbrug, der tilskriver overlevelse og for AGF og OB's vedkommende en plads i Top 6, men hvor virkeligheden er mere dyster.

OB og især AGF henter nok point til, at man ikke skal være bekymret for nedrykningsstregen, og AGF kan sagtens ende i Top 6 med fire point op før de sidste fem runder.
Vejle og SønderjyskE lider under, at man har fået to så dygtige oprykkere op, men selv med det in mente forklarer det ikke, hvordan de to naboer tilsammen kun har fået 19 point i 34 kampe.

Det er hamrende dyrt at rykke ud af Superligaen med så stort et budget, som Esbjerg kan bevidne.


De 12 Superliga-klubbers Spillerbudget:

Forklaring:
Man plejer at bruge CANN-tabellen til at illustrere pointhøsten i en liga, men her kan det vise et par pointer om størrelsen på spillerbudgetter.
Som man kan se, er FC København og FC Midtjylland langt foran alle andre, mens de øvrige 10 hold ligger tættere på hinanden, end nummer to og tre, FCM og Brøndby, gør.

Den fordeling betyder ikke, at FC København og FC Midtjylland dermed burde knuse de andre klubber i ni ud af ti kampe.

Priserne på spillere i form af lønninger og transfers stiger eksponentielt, hvilket vil sige, at en spiller til FCK eller FCM, der sportsligt er 5-10 procent bedre end de næstbedste på deres plads i Danmark, sagtens kan koste to-tre gange mere.

Det er jo betryggende og betyder, at andre end to rige klubber kan vinde mesterskabet, som Brøndby viste tidligere i år.

Til gengæld skaber det også et stort dilemma for øvrige klubber, fordi det samme princip gælder i midten og bunden af hierarkiet.

At AGF's budget er omtrent tre gange større end Viborg betyder ikke, at AGF kan købe tre gange bedre spillere – vi er nok tættere på de ovennævnte 5-10 procents forskel i sportsligt niveau.





Han er ved at vokse sig for stor til Superligaen




LIVE

TransferLIVE: Endnu en Wolfsburg-profil skifter

Afsløring: Randers enig med Swansea i stor handel

Christian Nørgaard tæt på skifte

Stor ændring i AGF?

FC Midtjylland sælger profil dyrt – her er prisen

Så meget overbød Brøndby rivalerne for Hyseni

Kæmpe transfer under opsejling

Varmt transfer-emne: Brøndby bekræfter interesse



LIVE

Superliga-LIVE: Vanvittig afslutning!

Transferkaos i FCK: Han må bide sig selv i tungen

Drama efter FCK-skifte: Tager vild drejning

Kom i gang, ‘CV’ – AGF mangler tre spillere

Afsløring: Målmaskine færdig i AaB



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Eriksen spottet – nu er der nyt

Brøndby IF – Viborg FF

Tidl. BIF-spiller Bertram Kvist tæt på chokskifte

Afsløring: Minnesota byder millioner på McCowatt

Afsløring: Tidligere FCK-talent hjem til Danmark



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

60 år: Her er Troels Bechs mest suveræne citater

Ingen klausul i FC København-aftale

Allsvenskan-klubber i kø for stort dansk talent

Lyngby og AGF delte efter dramatisk afslutning

Silkeborg IF – FC København

Farzam om FCK: Problemet sidder i toppen

Lindstrøm-transfer på trapperne: Vild lønnedgang

AGF i kontakt om norsk angriber 

Kommer med kryptisk transfermelding om ‘TK’

FC Midtjylland – AC Horsens

‘Det ville være en katastrofe af rang’

Klar besked om AGF



FANKLUBBEN

Nu er det slut med undskyldninger i FC Midtjylland

SL-profil skifter agent – klargjort til skifte?

Thomasberg overrasket ved OB-pressemøde