Superliga

Randers viste comeback-vilje

Silkeborg havde Randers nede i sækken, men Peter Elstrups tropper fandt en udvej.

Kasper Risgård har spillet fremragende i de seneste par kampe siden sin hjemvenden til dansk fodbold og i dag var det ham der startede målfesten på Silkeborg Stadion. På et oplæg fra Frank Hansen scorer Risgård på David Ousted.

4 minutter senere var den gal igen i for Randers-forsvaret. Kaimar Saag scorer på et Christopher Poulsen indlæg og Silkeborg ligner allerede det sejrende hold efter første halvleg.

Men Randers ville det anderledes… Efter en times spil reducerer Kasper Lorentzen direkte på et frispark og Randers øger presset på Silkeborg-målet.

Det resulterer i den sidste ende i en ripost, som falder til Mikkel Beckmann, der udligner med 20 minutter igen. 2-2-målet blev trods mange forsøg, især fra Randers, kampens sidste og de to mandskaber får 1 point hver.

Det ene point efterlader Randers under stregen, mens Silkeborg stadig er solidt i den bedste halvdel af tabellen.