Superliga

Sådan stiller AaB op mod ukrainere

Der er blevet plads til tre af AaB's nye spillere i startopstillingen til eftermiddagens kamp mod ukrainske FC Metalurh Zaporizhya.

Kent Nielsen har blandet sine kort forud for første træningskamp på AaB's træningslejr i spanske Marbella. AaB møder FC Metalurh Zaporizhya fra Ukraine, og kampen starter kl. 16.00.

Nielsen har fundet plads til tre af de nye spillere, der kom til klubben i januar, og han signalerer med startopstillingen, at Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen kommer til at udgøre den centrale midtbane i forårssæsonen, mens Louay Chanko bliver prøvet af på kanten.

HER ER AAB'S OPSTILLING:

Karim Zaza - Kasper Bøgelund, Lasse Nielsen, Kjetil Wæhler, Michael Lumb - Louay Chanko, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Mathias Wichmann - Ronnie Schwartz, Morten "Duncan" Rasmussen.

På bænken har AaB: Nicklas Helenius, Nicolai Larsen, Anders Due, Jeppe Curth, Dennis Marshall, Chris Rolfe, Kayke, Ibewke Chijioke, Jens Kristian Sørensen, Kasper Kusk og Patrick Kristensen.