Superliga

Stephan Andersen forudser svær kamp

Brøndbys førstemålmand er overbevist om, at søndagens hjemmekamp mod Silkeborg bliver vanskelig.

Brøndby tager på søndag imod Superligaens nummer syv, Silkeborg.

En kamp hvor Brøndby må betegnes som favoritter, men ifølge Brøndbys danske landsholdsmålmand, Stephan Andersen, skal der kæmpes ekstra hårdt for de tre point på søndag.

- Det bliver en utrolig svær kamp, for vi har altid store problemer mod Silkeborg. Jeg håber meget på, at vendepunktet kommer på søndag. Det har vi brug for, hvis vi skal kæmpe med om den andenplads, siger Stepan Andersen til FiB TV.

Den tidligere Charlton-målmand tilføjer desuden, at han håber på stor opbakning fra Brøndbys fans.

- Nu spiller vi jo hjemme, så jeg håber ikke, at der kommer den store boycut. Jeg håber på stor opbakning på lægterne, og at fansene er i godt humør, så de kan hjælpe os med at hente de tre point.

Brøndby har to point op til OB, der i morgen gæster Superligaens bundprop, AaB.