• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Superliga-kollega roser Solbakken: Han var meget mere ubarmhjertig tidligere

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Peter Sørensen spillede under Ståle Solbakken, og dengang var FCK-manageren "meget mere kynisk og ubarmhjertig", mener Sørensen, der roser Solbakken for hans sociale kompetencer.

Af Anders Dehn

Når FC København spiller, kan man somme tider høre Ståle Solbakken råbe og skrige på sidelinjen. Få kan være i tvivl om nordmandens engagement, men de førhen skarpe kanter er blevet rundere med årene, siger Peter Sørensen til Ritzau.

Den nuværende Hobro-træner var både spiller under og assistenttræner for Solbakken i nordmandens første trænerjob i HamKam. Han ser en mildere udgave af sin gamle chef i dag.

Læs også:Ståle Solbakken vil ikke diskutere opstart: Det er uværdigt

- Han havde en iver efter at lykkes og var meget mere kynisk og ubarmhjertig dengang, mens han efter min bedste overbevisning har større sociale kompetencer og et større overskud, som han bringer i spil nu, selv om han fremstår lige ambitiøs, siger Peter Sørensen til Ritzau.

Peter Sørensen stoppede sin aktive karriere i HamKam i slutningen af 2005. Da havde han i et år været spillende assistenttræner under Ståle Solbakken. Da nordmanden blev ansat i FC København, fortsatte Sørensen i jobbet i endnu et år under Frode Grodas.

Læs også:FCK vil hjælpe: Københavns institutioner kan benytte Parken

I de fleste af de seneste ti år har han været kollega og konkurrent til Solbakken som træner i AGF, Silkeborg IF og nu altså Hobro IK.

Der er dog ingen af d'herrer Sørensen og Solbakken, hvis hold kommer til at mødes lige foreløbig. Superligaen er suspenderet på ubestemt tid, og Hobro og FCK kommer ikke til at møde hinanden igen i denne sæson.

Læs også:FCK-fans får pengene tilbage: Forventer ingen tilskuere før september

Læs også:FCK-komet er utålmodig: Det bliver nederen i længden

Læs også:Superliga-medicin: Mål på samlebånd - 25 minutter i alt

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020

Superliga

Mere Superliga

Fokus